Vores historie

Hvem er vi

Manatee Copenhagen er et brand skabt af to mennesker med en fælles passion for golf, mode og en mere bæredygtig fremtid. Vi er Ida og Max, kærester og medstiftere af Manatee Copenhagen, og vores rejse begyndte på golfbanen, hvor vi først mødte hinanden. Senere opdagede vi, at vi ikke kun delte glæden ved golf, men også en drøm om at skabe noget unikt sammen.

Visionen

Manatee Copenhagen er født ud af vores ønske om at kombinere stil, performance og ansvarlighed i golftøj, der både føles godt og gør godt. Vi ved, at det rigtige tøj kan gøre en forskel på banen – ikke kun for dit spil, men også for din selvtillid. Derfor har vi skabt et nyt golftøjsbrand, der forener moderne, elegant design med materialer af høj kvalitet, som er udvalgt med omtanke for miljøet. Vores stil henter inspiration fra athleisure-verdenen, hvor komfort og funktionalitet går hånd i hånd med æstetik. Manatee Copenhagen er skabt til at gøre indtryk både på og uden for banen. Vi ønsker, at du skal føle dig selvsikker i vores tøj, uanset om du er midt i en turnering eller slapper af efter runden.

Navnet

Navnet "Manatee Copenhagen" er ikke tilfældigt. Søkøer – eller manatees – er kendt for deres rolige, harmoniske natur og deres evne til at leve i balance med deres omgivelser. Det er præcis den filosofi, vi ønsker at bringe til vores brand. Og så er en søko et sjovt og unikt dyr man ikke normalt ville kæde sammen med performance golftøj. Den selvironi og uhøjtidelighed passer godt sammen med, hvordan vi er som brand, men er også kendetegnende for den danske mentalitet. Vi er stolte af vores danske rødder, og derfor har vi valgt at inkludere "Copenhagen" i vores navn. Det danske design, kendt for sin enkle elegance og høje kvalitet, er noget, vi gerne vil fremhæve og inddrage i vores kollektioner.

Ansvarlighed

Kombinationen af at være så grønne som muligt, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvalitet og performance, kalder vi for "Aim for Green". Ligesom vi sigter efter greenen på banen, sigter vi også mod det grønne i alle andre aspekter. Læs mere om vores initiativer for at blive mere grønne og tage ansvar.

Læs mere