Aim for Green
Da vi besluttede os for at lave golftøj, stod det klart, at det skulle gøres med et fokus på bæredygtighed. Tøjproduktion er per definition ikke bæredygtigt, men det betyder ikke, at vi ikke skal stræbe efter at være bedre. Samtidig er performance, kvalitet og stil altid første prioritet for os. Kombinationen af vores ambitioner om at være så grønne som muligt samtidig med, at vi ikke går på kompromis med kvalitet og performance, er det vi kalder "Aim for Green".
Lavet til at holde
Vi fokuserer vi på design, kvalitet og holdbarhed, fordi vi ved, at tøj, der ikke sidder ordentligt eller er ubehageligt, ender bagerst i skabet eller bliver smidt ud. Hvis vi brugte vores tøj dobbelt så længe og industrien producerede halvt så meget, kunne vi reducere den samlede udledning med 44%. Derfor er vi omhyggelige med at vælge de bedste materialer og designe vores produkter med fokus på kvalitet, pasform og komfort. Vi bruger genanvendte eller økologiske materialer og prioriterer så vidt muligt lokal produktion i Europa. Vi stræber efter at sikre, at hvert stykke tøj holder længere og gør en forskel.
Genanvendt affald
Vi udvælger vores materialer med omhu. Vi benytter blandt andet genanvendt polyamid, som er lavet af ECONYL®, nylon fibre fra pre- og postconsumer affaldsplastik fra fx fiskenet, tæpperester og industriel plastik. Den genanvendte polyamid har samme gode tekniske kvaliteter, som virgin nylon, men har den klare fordel, at det giver nyt liv til affaldsmaterialer. Til vores vandflasker bruger vi Tritan Renew plastik, som udnytter ny højteknologi til at kunne inkludere 50% genanvendt affaldsplastik, der ellers ville være endt på lossepladsen.
Økologisk bomuld
Vi bruger også økologisk bomuld, fordi vi ønsker at kombinere stil med ansvarlighed. Økologisk bomuld dyrkes uden syntetiske pesticider og kemikalier, hvilket beskytter miljøet og sikrer bedre arbejdsforhold for landmændene. Vores økologiske bomuld er ikke kun blød og behagelig mod huden, men det kræver også op til 88% mindre vand sammenlignet med konventionel bomuld og har et lavere miljømæssigt fodaftryk.
Se vores produkter
-
Bullet Bottle 1000 ml
Normalpris 180,00 krNormalprisStykpris / pr. -
Stinger Tech Shirt
Normalpris 700,00 krNormalprisStykpris / pr. -
Flush Tech Shirt
Normalpris 700,00 krNormalprisStykpris / pr.