Velkommen til Manatee Copenhagen: Golfmode med stil, performance og ansvarlighed

Velkommen til Manatee Copenhagen: Golfmode med stil, performance og ansvarlighed

Hej og velkommen til Manatee Copenhagen!

Vi er Ida og Max, og vi er utrolig glade for endelig at kunne præsentere Manatee Copenhagen – et brand, der forener det bedste inden for golftøj med fokus på stil, performance, kvalitet og bæredygtighed.

Men hvorfor "Manatee"? Det er et spørgsmål, vi ofte får, og det vil vi selvfølgelig gerne dele med dig. Søkøer (manatee betyder søko på engelsk) er blide, rolige væsener, der lever i harmoni med deres omgivelser – præcis som vi mener, golf og mode også bør være. Vi har valgt dette navn for at afspejle vores ønske om at skabe et brand, der tager ansvar, lever i balance med naturen, og samtidig tilbyder dig produkter, der giver dig den bedste oplevelse på golfbanen.

Hos Manatee Copenhagen ved vi, at golf handler om mere end bare at få bolden i hul. Det handler om at føle sig godt tilpas, bevæge sig frit og præstere på sit bedste niveau, uden at gå på kompromis.

Vi har en dyb passion for både golf og mode, og vores mission er at skabe produkter, der ikke kun ser godt ud, men som også gør en forskel. Derfor har vi brugt lang tid på at finde de helt rigtige materialer og designs, der kombinerer funktionalitet, komfort og fokus på bæredygtighed. Vores tøj er skabt til at give dig maksimal komfort og bevægelsesfrihed, så du kan fokusere 100% på dit spil.

Vores designs er moderne og henter inspiration fra athleisure verdenen, skabt til at gøre indtryk både på og uden for banen. Vi ønsker, at du skal føle dig selvsikker i vores tøj, uanset om du er midt i en turnering eller slapper af efter runden.

Vi har valgt materialer, der er både holdbare og ansvarlige, så du kan være stolt af at bære tøj, der tager hensyn til planeten, samtidig med at det giver dig den ydeevne, du har brug for. Denne kombination af at sigte efter at være så grønne som muligt uden at gå på kompromis med kvalitet og performance kalder vi "Aim for Green".

Tak fordi du er med – vi ser frem til at give dig en oplevelse, der matcher din passion for golf og vores fælles ansvar for en mere bæredygtig fremtid.

De bedste hilsner,
Ida & Max
Manatee Copenhagen

Tilbage til blog